Sommerudflugt - Sagafjord
20-05-2021 19:14:02 Af 257054 Vist 218 gange

Der var lagt op til sommer, da vores årlige sommerudflugt var lagt til søs på Roskilde fjord. Men vi må jo nok erkende, at det med badesandaler, sommerhat og shorts måtte droppes i år. Derimod var regnfrakker og paraplyer lagt i tasken, da vi tog afsted mod Roskilde.Vi mødtes, i Roskilde havn, hvor færgen Sagafjord lå klar til at tage imod os 10 InnerWheel piger og 6 af os, havde taget vores ægtemand med, så vi var et pænt selskab.
Der blev snakket livligt ved bordene, så meget, at vi næsten ikke kunne høre når kaptajnen fortalte om naturen omkring os. Om Ringøen og den første danske stumfilm – ”løvejagten” som blev optaget på en af øerne.
Medens kaffen blev indtaget, havde vi den sidste gættekonkurrence om indholdet af grisen. (grisen er jo gået på pension). Grisen var blevet optalt og den indeholdt kr. 1.279. Jette kom nærmest og vandt dermed chokoladen, som vi så alle fik lov til at smage.
Pludselig var klokken 15.30 og Sagafjord lagde til kaj igen i Roskilde og det var tid til at sige farvel og tak for en hyggelig dag om bord på Sagafjord, i godt selskab.
Desværre havde vejret ikke forbedret sig medens vi var på fjorden, så slentretur på havnen blev ikke aktuelt og alle gik tilbage til deres biler for at køre hjem.